Hyperhidrose (overdreven svetting): Årsaker, typer og behandling
Hyperhidrose defineres som svetteproduksjon som overstiger det som er nødvendig for termoregulering. Den påvirker 1–3% av befolkningen, ofte debut i barndom/ungdom, og kan påvirke livskvalitet alvorligt (sosial isolasjon, yrkesmessige utfordringer, hudinfeksjoner, psykisk belastning).
Klassifisering
- Primær (essensiell) hyperhidrose: Idiopatisk, ofte fokal (hender, fletter, ansikt, hode, kroppsfold). Symmetrisk, cesserer ved søvn, positiv familieanamnese (30–50%). Debut < 25 år. Ingen underliggende sykdom.
- Sekundær hyperhidrose: Generalisert, forårsaket av annen medisinsk tilstand eller medikament. Debut ofte voksne, asymmetrisk kan forekomme, fortsetter i søvn.
Årsaker til sekundær hyperhidrose (systematisk oversikt)
| Kategori | Eksempler |
|---|---|
| Endokrine | Tyrotoksikose, diabetes (hypoglykemi, autonom neuropati), feokromocytom, akromegali, klimakterie (hetetokter), hypofyseinsuffisens, karcinoidsyndrom. |
| Nevrologiske | Parkinsons sykdom, autonom neuropati (diabetes, amyloidosis), ryggmargsskade, syringomyeli, hjernestamskade, Schlaganfall. |
| Infeksjoner | Tuberkulose (nattsvett), brucellose, HIV, endokarditt, malaria, sepsis. |
| Malignitet | Lymfom (Hodgkin/non-Hodgkin – B-symptomer), leukemi, solid tumorer (lever, lunge, pankreas). Merk: Hyperhidrose som ensart symptombærer for kreft er sjeldent. |
| Medikamenter | SSRI/SNRI (vanlig), trikyklika, bupropion, opioider, kolinesterashemmere, tamoxifen, aromatasehemmere, insulin/sulfonylureer (hypoglykemi), propranolol, nitrater. |
| Psykiatriske | Generalisert angstlidelse (GAD), panikklidelse, sosial angst, PTSD – sympatisk overaktivitet. |
| Kardiovaskulære | Hjertesvikt, infarkt (akutt), feokromocytom (se endokrine). |
| Andre | Graviditet, fedme, alkohol/koffein/nikotin abstinens, vegetativ dysfunksjon. |
